Island først til at underskrive WFDs charter om tegnsprogsrettigheder

Ved en højtidelig ceremoni på Bessastaðir, præsidentens officielle residens, blev World Federation of the Deaf’s charter om ’Tegnsprogsrettigheder for alle’ underskrevet af præsidenten, ministeren for uddannelse og kultur og andre embedsmænd.

Island er det første land i verden hvor et statsoverhoved og højtstående embedsmænd underskriver charteren. World Federation of the Deaf skrev charteren i anledning af deres verdenskongres i sommeren 2019. Charteren understreger regeringens og andre interessenters ansvar og forpligtelser til at sikre døves deltagelse i samfundet, anerkende deres behov, deres sprog og menneskelige værdighed, sikre menneskerettigheder og lige adgang til uddannelse for alle.

WFD-chartret for tegnsprogede rettigheder for alle er underskrevet af den islandske præsident, ministeren for uddannelse og kultur og andre embedsmænd og repræsentanter fra organisationer for døve og hørehæmmede. Foto: Hólmfríður Þóroddsdóttir.

Den første til at underskrive dokumentet var Islands præsident, Guðni Th. Jóhannesson, efterfulgt af fru Vigdís Finnbogadóttir, protektor af de nordiske tegnsprog, ministeren for uddannelse og kultur, formanden for Døveforeningen, formanden for Sprogsråd for det islandske tegnsprog, direktøren for Kommunikationcenter for Døve og personer med Hørenedsættelse, rektoren for Islands Universitet, rektoren for folkeskolen Hlíðaskóli, skolelederen for børnehaven Sólborg, formanden for Forældre- og sponsorforeningen for hørenedsættelse, repræsentanter fra Institut for uddannelse og unge i Reykjavík og Uddannelsesdirektoratet. Senere vil ministeren for børn og social- og sundhedsministeren underskrive dokumentet, da de ikke kunne deltage i ceremonien d. 11. februar. 

Hvert år d. 11. februar afholdes national tegnsprogsdag i Island, da den islandske døveforening blev grundlagt den dag i 1960. I år havde foreningen 60-års jubilæum og fik en god fødselsdagsgave.

Hólmfríður Þóroddsdóttir

Læs mere:

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut /  Ändra )

Google-foto

Du kommenterar med ditt Google-konto. Logga ut /  Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut /  Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut /  Ändra )

Ansluter till %s