Dansk Tegnsprogsråd har haft sit første møde

Det nyoprettede råd for dansk tegnsprog er blevet beskikket af kulturministeren og har nu afholdt det første møde. Medlemmerne i rådet er:

Navn Indstillet af Ansat ved
Elisabeth Engberg-Pedersen (formand) Dansk Sprognævn Københavns Universitet
Bo Hårdell Danske Døves Landsforbund
Hanne Langeland Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen
Jette Kristoffersen Uddannelses- og Forskningsministeriet Center for Tegnsprog – Tolkeuddannelsen (UCC)
Ole Ravnholt Dansk Sprognævn Dansk Sprognævn

Dansk Tegnsprogsråd har til opgave at:

  • udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog
  • give råd og oplysninger om dansk tegnsprog
    • herunder besvare henvendelser om dansk  tegnsprogsbrug
    • vejlede om tegnsprogsbrug
  • samarbejde med relevante interessegrupper og institutioner inden for tegnsprogsområdet

Tre opgaveområder vil være i fokus, og på rådets første møde besluttede man at udarbejde retningslinjer inden for de tre nedenstående områder:

1. ordbogsarbejde med dansk tegnsprog
2. opbygning af korpusser
3. beskrivelse af dansk tegnsprog

Ansættelse af sekretariat for tegnsprogsrådet vil først ske når opstartsfasen er overstået, da der ikke er givet særlig bevilling til etablering. Der var på rådets første møde enighed om, at det ville være godt at opslå to deltidsstillinger. Man anså det for oplagt, at den ene medarbejder skulle være tegnsprogsbruger, mens den anden så vidt muligt skulle være hørende med færdighed i dansk tegnsprog. Indtil ansættelse af sekretariat, varetager Dansk Sprognævn sekretariatsfunktionen for rådet, og Jette Kristoffersen varetager kontakten til det nordiske tegnsprogsnetværk.

Rådet vil mødes 2-4 gange årligt, men i opstartsfasen vil der blive afholdt flere møder.

Annonser

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut / Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut / Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut / Ändra )

Google+ photo

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut / Ändra )

Ansluter till %s